Bestarium

Exploratores.
Populært kaldet Murkryb.
Små og svage dæmoner.
De danner ofte fortrop for én
eller flere større dæmoner,
der vil ankomme, hvis stedet,
som Murkrybene undersøger,
er mørkt og skummelt nok.

 

 

Dampmonster
fra Inferno-punkt.
En vag og uholdbar materialisering af den ledeste ondskab. Forsøger du at bekæmpe den slags mørke med vold, vil du blive fortæret – men du kan bekæmpe den med lys og kærlighed.
Dolomedes har magten over Inferno-punkterne.
Er han i nærheden, kan han åbne dem til enhver tid.
Ved fuldmåne åbner punkterne af sig selv – og mørkets dæmoner flår alle de levende væsener, der uforvarende træder ind i et punkt.

Ravnen.
En fugl, der har mange symbolske betydninger
– men som Totem- eller Kraftdyr er den et strålende vidunder, der kan hjælpe dig trygt over broerne til andre verdener, så du kan forbinde dig med dem.

I middelalderlig kunst og kristen tradition havde De syv dødssynder bestemte dyr, der blev set som symboler på menneskelige synder eller laster.
Der er flere bud på hvilke dyr – men i mange sammenhænge var det disse:
Påfuglen: Hovmod (Superbia): Forfængelighed og overmod.
Slangen: Misundelse (Invidia):
Snigende, bidende, giftig; ser på andre med had og nag.
Løven: Vrede (Ira): Den rå, rasende, uforudsigelige og aggressive styrke.
Sneglen: Dovenskab / Ladhed (Acedia): Træghed; manglende vilje til handling.
Tudsen: Griskhed / Grådighed (Avaritia):
Sidder stift og opsluger alt uden at give slip.
Grisen: Fråseri (Gula): Overspiser og vælter sig i snavs.
Bocken (geden): Utugt / Nydelsessyge (Luxuria):
Gammelt symbol på umættelig kødelig lyst.

De syv dødssynders DÆMONER

Den Katolske kirke v/Pave Gregor den Store  (ca. 540-604) indførte en tidlig liste over dødssynder, der skulle virke som moralske rettesnore - denne liste blev senere af Thomas Aquinas (italiensk teolog og filosof, 1225-1274) reduceret til de syv Dødssynder,  vi kender i dag.
Dødssynderne fik tildelt hver en dæmon i 1589 af den tyske biskop og teolog Peter von Binsfeld. 

Dæmonerne er:
Belfegor (Dovenskab)  
Leviathan (Misundelse / jalousi)
Asmodeus (Lyst / nydelsessyge)
Beelzebub (Fråseri)
Satan (Raseri / vrede)
Lucifer (Hovmod / forfængelighed)
Mammon (Grådighed / griskhed)

Gennem tiden har en ottende dødssynd været på banen i flere sammenhænge. Dolomedes fra I verdens mellemrum aspirerer til en version af den ottende dæmon, der tegner sig for tingsliggørelse og menneskeforagt.
(Inspiration uden yderligere sammenhæng/sammeligning: Fra artikel i Kristeligt Dagblad 5. dec. 2016 / med læge og etiker Ole Hartling, der senere – i 2020 - udgav sin debatbog 'Den 8. dødssynd).

Alle filer i Arkiv her på sitet er AI-genererede visualiseringer af bogens fiktive steder o.a., skabt efter forfatterens skitser og/eller beskrivelser. Arbejdet med de AI-genererede billeder er kombineret med mange timers skitse-arbejde både manuelt og digitalt gennem Photoshop. Copyright © Susan Bach Andersen, 2026. Bemærk: Indhold på Sweet Bloom Forlags hjemmeside er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Du har lov til at downloade indhold til eget privat brug, men må ikke dele eller kopiere materiale. Indholdet må ikke anvendes i udviklingen og træningen af kunstig intelligens (AI) – herunder også tekst- og datamining – uden samtykke fra forfatter Susan Bach Andersen.